Privatlivspolitik
1. Hvem er dataansvarlig
Mathi ApS (CVR 32890032), Nygårdsvænget 25, 8370 Hadsten, driver Invity og er dataansvarlig for de oplysninger, du giver os, når du opretter en konto og bruger platformen. Har du spørgsmål om dine data, så skriv til os.
Når en arrangør opretter en invitation, bestemmer arrangøren selv, hvilke oplysninger gæsterne bliver bedt om. Invity opbevarer og viser oplysningerne på arrangørens vegne og bruger dem ikke til andet end at drive eventet.
2. Hvilke oplysninger vi behandler
Arrangører
- Navn og email (bruges til login med link på mail).
- Telefonnummer, hvis du selv tilføjer det.
- De events, invitationer, beskeder og indstillinger, du opretter.
Gæster
- Navn, email og eventuelt telefonnummer, som arrangøren indtaster, eller som du selv skriver, når du svarer.
- Dit svar på invitationen, antal deltagere, og eventuelle noter som kostbehov og allergier.
- Billeder og hilsner, hvis arrangøren har slået billeddeling eller gæstebog til, og du selv uploader eller skriver noget.
- Tidspunkt for check-in, hvis arrangøren bruger check-in ved ankomst.
Teknisk
- IP-adresse og browseroplysninger i serverlogs, som bruges til fejlsøgning og til at stoppe misbrug.
- Besøgsstatistik uden cookies og uden personhenførbare data (se cookiepolitikken).
3. Hvad vi bruger oplysningerne til
- At vise invitationen, samle svar og give arrangøren et overblik. Grundlag: aftalen med arrangøren (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b).
- At sende invitationer, påmindelser, bekræftelser og login-links på mail, og SMS hvor arrangøren har det slået til. Grundlag: aftalen med arrangøren.
- At holde platformen sikker og forhindre spam og misbrug. Grundlag: vores legitime interesse (litra f).
Vi sælger ikke oplysninger, og vi bruger dem ikke til markedsføring over for gæster.
4. Hvem vi deler oplysninger med
Vi bruger disse leverandører til at drive Invity. De behandler kun data efter vores instruks:
- Hosting: platformen og alle data, inklusive billeder, ligger på vores egen server i Tyskland (EU). Data forlader ikke EU.
- InMobile (Danmark): udsendelse af mail og SMS.
- Cloudflare Turnstile: beskyttelse mod spam på login- og oprettelsesformularer.
Vi videregiver ikke oplysninger til andre, medmindre vi er forpligtet til det ved lov.
5. Hvor længe vi gemmer oplysningerne
- Din konto og dine events gemmes, indtil du selv sletter dem.
- Et events offentlige sider lukker cirka to uger efter, at eventet er afholdt. Oplysningerne bliver stående, så arrangøren kan se svar og billeder, indtil arrangøren sletter eventet.
- Sletter du et event, slettes gæsteliste, svar, billeder og hilsner for det event med det samme.
- Sletter du din konto, slettes alle dine events og dine gæstelister med det samme.
- Serverlogs gemmes i op til 30 dage.
6. Dine rettigheder
Du har ret til indsigt i de oplysninger, vi har om dig, til at få dem rettet eller slettet, til at få behandlingen begrænset, til at gøre indsigelse, og til at få dine data udleveret i et almindeligt format.
- Arrangører kan selv rette oplysninger under Indstillinger, hente gæstelisten som CSV fra siden Inviterede, slette et event, og slette hele kontoen under Indstillinger.
- Gæster kan ændre deres svar via linket i invitationen. Vil du have dine oplysninger slettet, så kontakt arrangøren, eller skriv til os, så hjælper vi.
Du kan klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, datatilsynet.dk.
7. Sikkerhed
Al trafik er krypteret (HTTPS). Login sker med engangslinks på mail, så der er ingen adgangskoder at lække. Hvert event har sit eget link, og gæsters personlige sider kan kun åbnes med det link, gæsten har fået tilsendt. Event-sider er markeret, så søgemaskiner ikke indekserer dem.
8. Ændringer
Ændrer vi denne politik, opdaterer vi datoen øverst. Ved væsentlige ændringer får arrangører besked på mail.