Betingelser

Senest opdateret: 21. september 2026

1. Hvem vi er

Invity udbydes af Mathi ApS, CVR 32890032, Nygårdsvænget 25, 8370 Hadsten. Ved at oprette en konto accepterer du disse betingelser og vores privatlivspolitik.

2. Hvad Invity er

Invity er en platform til digitale invitationer til private fester. Du opretter et event, sender invitationen på mail eller med et link, og dine gæster svarer uden at oprette sig. Alt efter hvad der er slået til på din konto, kan du også samle billeder og hilsner fra gæsterne.

3. Din konto

  • Du skal være mindst 18 år for at oprette en konto.
  • Du logger ind med et engangslink, som sendes til din email. Du er ansvarlig for, at andre ikke får adgang til din indbakke og dermed til din konto.
  • Du kan slette din konto når som helst under Indstillinger. Så slettes alle dine events og gæstelister.

4. Dit ansvar som arrangør

  • Du må kun invitere personer, du kender, og kun til dine egne arrangementer. Invity må ikke bruges til markedsføring, masseudsendelser eller til at kontakte folk, der ikke har en relation til dig.
  • Du er ansvarlig for det indhold, du lægger i invitationen, og for at du må bruge de billeder og tekster, du uploader.
  • Du er ansvarlig for at behandle dine gæsters oplysninger ordentligt: bed kun om det, du har brug for, og slet eventet, når du ikke længere har brug for det.
  • Indhold, der er ulovligt, krænkende eller diskriminerende, må ikke lægges på Invity. Vi kan fjerne sådant indhold og lukke kontoen uden varsel.

5. Gæsters indhold

Billeder og hilsner, som gæster uploader, tilhører gæsterne. Arrangøren må vise og downloade dem inden for eventet. Arrangøren kan fjerne indhold fra sit event, og gæster kan bede arrangøren eller os om at få indhold slettet.

6. Pris og betaling

Det er gratis at oprette en konto, lave et arrangement, redigere det og se det, som gæsterne vil se det. At publicere et arrangement, så gæsterne kan åbne invitationen og svare, koster 199 kr. inkl. moms og betales med MobilePay, før arrangementet bliver synligt. Prisen dækker arrangementet i hele dets levetid uanset antal gæster. Arrangementer, der blev oprettet, før vi indførte betaling, forbliver gratis. Indfører vi betaling for andet, du bruger, får du besked på mail mindst 30 dage før. Køb, levering, fortrydelsesret og refusion er beskrevet i vores handelsbetingelser.

7. Drift og ansvar

  • Vi gør vores bedste for, at Invity altid er tilgængelig, men vi kan ikke garantere, at der aldrig er nedetid eller fejl.
  • Vi er ikke ansvarlige for, om en mail eller SMS når frem. Send altid en test til dig selv, og hav en anden kanal til vigtige beskeder.
  • Vores ansvar er under alle omstændigheder begrænset til det beløb, du har betalt til os inden for de seneste 12 måneder.

8. Ophør

Du kan stoppe med at bruge Invity når som helst. Vi kan lukke en konto, der bryder disse betingelser. Lukker vi Invity som tjeneste, får du mindst 60 dages varsel, så du kan hente dine data.

9. Ændringer og lovvalg

Vi kan ændre betingelserne. Væsentlige ændringer varsler vi på mail. Betingelserne er underlagt dansk ret, og tvister afgøres ved danske domstole.

Spørgsmål? Skriv til os.